To watch this video, you need the latest Flash-Player and active javascript in your browser.

Jeg er glad for, at jeg ikke har fået min fars næse

Hannah Loft Nielsen er 9 år og vokset op velvidende, at hun er donorbarn. Hun fik det at vide for første gang, da hun var 5 år - selv føler hun, at hun har vidst det hele livet.

 

Allerede da Hannah var 5 år, begyndte hendes forældre at fortælle hende, hvordan hun var blevet til. De efterfølgende år har de sørget for at tale med hende om det, så de var sikre på, at hun forstod det.
I dag er Hannah slet ikke i tvivl om, hvordan hendes historie hænger sammen.

To watch this video, you need the latest Flash-Player and active javascript in your browser.

Fandt ud af, at han var steril

Michael Loft Nielsen fandt allerede ud af i et tidligere forhold, at han var steril og derfor ikke kunne få børn. Erfaringer fra dette forhold er en vigtig brik i, hvorfor Michael i sit nuværende forhold er overbevist om, at Hannah og hendes tre yngre søskende skal kende sandheden.

To watch this video, you need the latest Flash-Player and active javascript in your browser.

Far og donor

Efter Hannah er blevet født, er der udgivet en børnebog, der hedder "Astrid er donorbarn". Sommetider læser hun den højt for sine tre yngre søskende, der også er donorbørn. Bogen forklarer, hvordan en donor har hjulpet til, fordi fars sædceller ikke selv virker. I bogen er donoren tegnet som en skygge, og Hannah er godt klar over, at hun aldrig kan komme til at møde ham, selvom det ville være spændende.

Selvom Hannah godt ved, at hun ikke har gener tilfælles med Michael, er hun ikke i tvivl om, hvem hun opfatter som sin far.

To watch this video, you need the latest Flash-Player and active javascript in your browser.

Det skal fortælles

Michael er ikke et sekund i tvivl om, at det var rigtigt at fortælle Hannah sandheden.
På et tidspunkt vil hemmeligheden slippe ud, og det vil han ikke udsætte sine børn for.

To watch this video, you need the latest Flash-Player and active javascript in your browser.