Loading...

Vejleder og kommunikatør

- med speciale i pædagogik og uddannelse.
Tak, fordi du kigger forbi. I mit professionelle liv er jeg både optaget af at være en hjælpsom rejsekammerat for andre og af at skabe ting selv. Derfor driver jeg to virksomheder, hvor frugterne er ganske forskellige men rodnettene udgår fra samme sted.
Andreas Vappula Nilsson

Der er mennesker, som livet igennem trives ved at pejle og flytte sig i én retning. De kommer langt. Og så er der mennesker, som trives ved at anvende sig selv på ganske forskellige måder. De kommer vidt omkring. Når vi ved, hvad vi trives ved, kan vi for alvor tage ansvar for os selv og vores omverden. Hvad trives du ved … sådan for alvor?

I mit liv er det de stærke fortællinger og relationer, jeg næres ved at forstærke på ganske forskellig vis. Mine øjne hjælper mig til at frembringe historier – især som filmproduktioner. Og mine ører hjælper mig til at lytte erkendelse, sammenhold og handlekraft frem hos individer og fællesskaber.

Hvad gør man, når man er god til flere ting?

Jeg driver to virksomheder - Mellemsyn og Mountain Media
Mellemsyn

Jeg har det lidt ligesom Momo i Michael Endes eventyr af samme navn. Jeg er god til at lytte. Ikke for at jeg selv skal forstå, men på en sådan måde, at det skaber forståelse i andre – for dem selv og de sammenhænge, de indgår i. Forståelse for den verden vi alle er en del af.

Mellemsyn er en fordanskning af ordet interview, der fremhæver den egentlige betydning; det der fremkommer, når vi mødes og sætter parentes om vores forforståelser; det som ingen har bragt med, men som pludselig fylder hele rummet, så snart vi retter vores opmærksomhed imod det.

I eventyret kan Momo få mennesker til at lytte på denne særlige måde ved blot at være til stede. Selv arbejder jeg gennem en god intuition, et dialektisk udvalg af pragmatiske og videnskabelige metoder samt – og ikke mindst – en veltrænet erfaringsmuskel.

Mellemsyn

Procesledelse og kommunikationsrådgivning for skoleledere
Mountain Media

I Mountain Media producerer vi film til brug på nettet. 2-300 film om året. Det er fra de helt korte teasere på 15 sekunder til længere undervisningsfilm på 15-20 minutter. Kunderne inkluderer i øjeblikket blandt andet Coop, DI og Carlsberg.

Vi er typisk med fra konceptudvikling til færdigt produkt – publiceret på jeres portal eller kanal med afstemt CVI og undertekster, etc. Vi kan også være med i enkelte dele af processen.

Jeg skriver vi, fordi jeg efterhånden altid producerer i fællesskab med andre dygtige og søde tilrettelæggere, fotografer og grafikere. Og som minimum laver jeg filmene i tæt samarbejde med mine kunder, så vi er helt afstemt på formålet, det ønskede udbytte og niveauerne for kvalitet og pris.

Mountain Media

Film til anvendelse online. Fra behovsafdækning til publicering.
Vist på kort
  • Telefon

    +45 31202104

  • Adresse:

    Spinderihallerne, Studie D10

    Spinderigade 11

    7100 Vejle

  • Email

    an@andreasnilsson.dk

Skjul kort

Kontakt

an@andreasnilsson.dk - tlf. 3120 2104